Mange af vores gæster starter dagen med en vandretur eller en løbetur. Nogle tager deres børn med på troldejagt, da den berømte trold "Glade Anders" er i vores nabolag.
Bare lidt frisk luft ca. 15 min.
En gåtur ned til søen er altid en mulighed. Du går igennem trælågerne som er lige på den anden side af vejen. Pas på der kan ligge visitkort fra geder og kalve, som jo går i denne fold. Gederne er kælne og flinke, de kommer tit forbi for at blive nusset.
Søen er i sig selv et naturligt vidunder. Her yngler både gæs og ænder og der er altid forskellige fugle at se på. Ved bredden har vi en flydende platform med en bænk, hvor der helt sikkert kan ske romantiske ting
PS: Husk at lukke lågerne.
En god gåtur, ca. 1 time
Asfaltvej i 800m herefter ok grusvej. Følg den orange linje. Den vil føre dig ud i et relativt nyt naturreservat. Der blev gravet grus i dette område i årtier. Dette forklarer de store kratere og mange bakker. Området er nu et af de største naturreservater i vores region. Du kan finde alle mulige ting der, fiskesøer, vinmarker, minitog, kæmpe trolde lavet af træ, opera etc. Læs mere på hjemmesiden ”HEDELAND” Og bare rolig, stierne er på Google maps.
Et smut i skoven ca. 35 min.
Start din tur lige mod øst. Følg stien ned til hjørnet af skoven, hvor der er en bred åbning i hegnet. Her kan du komme ind i skoven.
Nyd masser af rådyr og fasaner. I maj-juni kan du høre den vidunderlige sang fra nattergalen. Om sommeren er stierne tørre og sikre at gå i sneakers. Sig altid "Hej", hvis du møder nogen derinde (Dette er lokal skik). Du kan se alle stierne i skoven på Google maps.